Ungdomsskole 2026 - Kom med ombord!
Om bord på Mira underviser vi unge fra Københavns kommune i det maritime håndværk.
Vi arbejder sammen om at bevare de gamle maritime traditioner og lærer, hvad det kræver at holde et træskib i stand – fra at male, slibe og lakere til at bygge og reparere småting ombord.
Under forløbet vælger ungerne deres eget håndværksprojekt, som de selv står for fra start til slut.
De designer, saver, sliber, pusser og giver det sidste finish med lak, olie eller maling – selvfølgelig med hjælp og vejledning undervejs.
Når foråret nærmer sig, hjælper vi hinanden med at gøre Mira helt klar til sæsonen. Det betyder, at vi tager vinterteltet af, binder sejl på og sætter torvværket op igen.
Her bliver ungerne en del af fællesskabet omkring Mira og er med til at bevare et stykke levende søfartshistorie.




