Sejlture Øresund

Sejltur på Øresund


Øresund er Miras legeplads. Som det eneste større traditionelle sejlskib kan Mira bevæge sig nærmest frit overalt og komme ind i så godt som alle havne, danske som svenske.

Klassiske sejlture på Øresund med Mira

Flakfortet


En god times sejlads fra Københavns Havn ligger Flakfortet. Smukt beliggende med udsigt til Malmøs og Københavns skylines, Øresundsbroen mod syd og Ven mod nord ligger Flakfortet som et populært udflugtsmål for sejlere. På fortet kan man både købe mad og drikke eller medbringe selv og eventuelt grille. Fortet er et oplagt sted for en picnic-pause med mulighed for at strække ben.

Trekroner fort


Lige i indsejlingen til Københavns havn ligger Trekroner Fort, som blev anlagt ved indsejlingen til havnen mellem 1786 og 1828 - og nedlagt ca. 100 år senere. Her er en dejlig café og mulighed for at kigge indenfor i det historiske fæstningsværk. Oplev en dejlig sejltur på Øresund hvor I besøger det gamle fort og bolværk, der ligger med ryggen mod Øresund og ansigtet vendt mod Københavns karakteristiske tårne og spir.

Askestrøning på Øresund


En bisættelse til søs er en smuk og mindeværdig begivenhed. Der er fred og ro til at få sagt farvel på vandet. Vi oplever ofte at de nærmeste, der deltager i en askestrøning til søs ombord på Mira efterfølgende går fra borde og har haft en smuk og god oplevelse på trods af de triste omstændigheder.


Det er ikke en nødvendighed at sætte sejl ved sådan en lejlighed, men stilheden og det at gøre det for sejl, er og bliver en smuk ramme

Picnic sejltur


Tag ud på det blå med en picnickurv fyldt med lækkerier fra vores fantastiske leverandør Lalala på Christianshavn. Alle gæster får deres egen kurv med en lækker frokost og kan selv bestemme om de vil starte med desserten eller den lækre sandwich.


Picnic-turen er perfekt som en event for firmaer, som f. eks.. vil gøre noget særligt for personale eller samarbejdspartnere.

Middelgrundsfortet / Ungdomsøen


Middelgrundsfortet eller Ungdomsøen, som den hedder nu, er et helt unikt sted. Her er det unge under 25, der regerer. De har overtaget fortet og står for alt, det der foregår derovre. Her er der mulighed for at overnatte i shelters, i telt eller på sovesale.


Der er rundvisninger og mulighed for at leje lokaler til møder og andet. Et helt fantastisk sted at være, og Mira er en hyppig gæst på den gamle fæstning.

Sejltur til Hven, Helsingør og Kronborg


Vores svenske nabo har en af de skønneste pletter i Øresund. Med Mira kan I besøge alle havne på Ven og tage jer god tid til at udforske Tycho Brahes gamle fæstningsværk og nyde udsigten til Kronborg, Sjælland og Sverige, se den kendte Allehelgenskirke midt på øen og nyde atmosfæren i de hyggelige havne.


Det er også muligt at leje cykler og selv tage en tur rundt på den 4,5 km lange ø. Kombinér med besøg i Helsingør og Kronborg for en fuld dags sejlads.

Mere om vores klassiske sejlture på Øresund


Øresund er et skønt farvand, som danner grænse mellem Danmark og Sverige og bl.a. byder på store byer, elegante broer, historiske forsvarsværker og spændende øer. Og alt dette ligger indenfor få timers sejlads-afstand fra Københavns Havn, hvor Mira ligger til kaj. Kom med ombord i en historisk, tomastet jagtrigget træskonnert fra 1898, som er renoveret efter alle kunstens regler, og nu tilbyder skræddersyede sejlture på Øresund og i København med udgangspunkt i det skønne Christianshavn.


Vores erfarne besætning hjælper med at designe den bedst mulige oplevelse når vi sejler ud. Det er muligt at kombinere alle arrangementer med kaffe, frokost eller anden forplejning ombord, hvilket kan indtages i havnen før afgang, eller undervejs på sejladsen.


Hvor kan vi sejle hen med Skonnerten Mira?


Øresund er Miras legeplads. Som det eneste større, traditionelle sejlskib kan Mira bevæge sig nærmest
frit overalt på Øresund og komme ind i så godt som alle havne, danske som svenske. Da vi sejler som charter skib har vi ingen faste ruter - i stedet fastlægger vi dagens sejlads i samarbejde med jer, så I kan få de oplevelser, I ønsker. En hver destination i Øresund er indenfor rækkevidde, fra Helsingør og Gilleleje i nord, til Trelleborg og Møn i syd, når Mira sætter sejlene til en tur ud i det blå.


Kontakt os i dag og få en snak om jeres muligheder for en skøn sejlads ombord på byens smukkeste skib!

Share by: